Om mig

Om mig

Jeg har båret smykker så langt tilbage, jeg kan huske. Som barn stoppede jeg altid op foran guldsmedebutikkerne, fascineret af de funklende sten, farverne og det håndværk der gemte sig bag glasset. Det var ikke et bevidst valg at blive guldsmed. Det var mere en naturlig konsekvens af hvem jeg er.

Siden 1986 har jeg arbejdet med smykker, ædelsten og diamanter og fascinationen er ikke blevet mindre. Tværtimod.

Stenene er det, der driver mig

Ingen sten er ens. Alt efter hvordan lyset rammer, åbner der sig en helt ny verden. Farverne i en tanzanit, dybden i en smaragd, den måde en diamant bryder lyset på, det er noget, jeg aldrig bliver træt af at se på.

Tanzanit er lige nu en sten jeg særligt er optaget af. Den har en historie og en sjældenhed der gør den helt særlig og den findes kun ét sted i verden.

Jeg udvælger selv mine sten direkte fra leverandørerne. Ikke fordi det er nemmere, men fordi jeg ikke vil gå på kompromis. Jeg ved hvad jeg leder efter og jeg ved hvad mine kunde fortjener.

Håndværk & kvalitet

Smykkerne bliver enten håndlavet i eget værksted eller produceret i samarbejde med nøje udvalgte værksteder i udlandet, blandt andet i Thailand, hvor håndværkstraditionen er i absolut topklasse.

Ved at arbejde uden fordyrende mellemled og tæt med mine leverandører kan jeg tilbyde smykker i høj kvalitet til særdeles konkurrencedygtige priser.

Det giver mening

Det bedste øjeblik i mit arbejde er når en kunde får sit smykke. Den glæde er ægte og den smitter. Jeg elsker også de opgaver andre har sagt nej til. Hvis noget kan lade sig gøre, finder vi en vej.

Hos Guldsmed Edens er alle velkomne. Uanset om dur ved præcis, hvad du vil have, eller bare er nysgerrig, jeg tager mig god tid til dig.

Torben Edens · Guldsmed siden 1986 📞 40 22 97 47 · guld@guldsmedens.dk