Frierring & Bryllup
Frierring & Bryllup
At finde den rigtige ring er en af livets store beslutninger. Hos Guldsmed Edens får I den tid og ro det kræver, uden pres, uden salg og uden at skulle vælge mellem det samme som alle andre.
De fleste par der kommer ind, ved ikke præcist, hvad de leder efter. Det er helt naturligt. Jeg hjælper jer med at finde ud af det, gennem en god snak om stil, materialer, budget og hvad der føles rigtigt for jer. Målet er ikke at sælge jer noget. Målet er at finde den helt rigtige løsning.
Klassisk eller helt dit eget
Nogle ønsker den klassiske solitaire i guld med en klar diamant. Andre vil have noget ingen anden har, en farvet sten i centrum, et usædvanligt design eller en ring der fortæller deres historie. Begge dele kan lade sig gøre. Som regel er der ingenting der ikke kan løses.
Jeg udvælger selv mine diamanter og ædelsten direkte fra leverandørerne, så jeg altid har det bedste udgangspunkt, uanset om det er en forlovelsesring, vielsesringe eller begge dele.
Hvad koster det?
Forlovelsesringe starter typisk fra 9000 kr. afhængig af sten og design. Vielsesringe fra 4.500 kr. pr. styk. Det er svært at sige noget mere præcist uden at kende jeres ønsker, men det finder vi hurtigt ud af sammen.
Alt kan lade sig gøre
Jeg har fået ringe fløjet ind til Billund og hentet dem om aftenen for at kunne udlevere dem næste morgen. Det siger noget om hvad jeg mener, når jeg siger at alt kan lade sig gøre. Når noget er vigtigt for jer, er det vigtigt for mig.
Sådan starter vi
Ring til mig på 📞 40 22 97 47 — eller skriv til guld@guldsmededens.dk , så finder vi en tid der passer jer. Første snak er helt uforpligtende.



